Marinetorvet | Garmin | Lowrance | Furuno | Eagle | Humminbird  

    Forsiden Ophavsret Producenter Om Fishfinder.dk    

Sendestyrke

Sendestyrken i en Fishfinder siger noget om hvor kraftfuld instrumentet er – specielt med hvilken styrke at man kan forvente at retursignalet vil være og dermed hvor dybt fishfinderen kan ”se”.

Sendestyrke opgives i Watt som enten RMS (root means square) eller Peak-to-Peak. Groft sagt er RMS en gennemsnitsbetragtning mens Peak-to-peak er et udtryk for forskellen mellem svingningernes top og bund. Peak-to-Peak svarer til 8 x RMS. Det er selvsagt meget vigtigt at gøre sig klart om Fishfinderens sendestyrke er opgivet i RMS eller peak-to-peak.

Betydningen af sendestyrke overvurderes meget ofte. Så længe fishfinderen skal bruge i danske farvande med vores begrænsede dybder vil en sendestyrke på 500 Watt RMS være mere end rigeligt. Sendestyrken kommer først for alvor til sin ret ved dybde på mere end 200 meter.

De mindste fishfindere med en sendestyrke på 100 Watt RMS vil kunne anvendes ned til 165 meters dybde, mens de helt store instrumenter med sendestyrke op til 2000 Watt RMS kan anvendes på flere tusinde meter.
Annoncer










Webdesign: CMS Danmark